Disney karton - Toy Story og Stitch 48 ark
Disney-kartonpakke med Stitch og Toy Story
Fyld hobbybordet med Disney!
Pakken indeholder hele 48 ark karton med farver og små motiver fra Stitch og Toy Story. Kartonen er 200 g og passer perfekt til kort, pynt, udskæringer, lag-på-lag og masser af andre kreative projekter.
Du får 16 forskellige designs - og 3 ark af hver.
Er du til søde Stitch, seje Woody og resten af slænget fra Toy Story? Så er denne Disney-kartonpakke lige til at blive glad i låget af.
Pakken består af to kartonblokke: én med Lilo & Stitch og én med Toy Story. Arkene har flotte, ensfarvede baggrunde med et lille klassisk Disney-motiv placeret i hjørnet. Det gør kartonen nem at bruge både som hel baggrund og til mindre udskæringer, hvor motivet kan få lov at snige sig med.
Hver blok indeholder 24 ark fordelt på 8 farver og designs. Du får 3 ark af hvert design, så der er plads til både kreative forsøg og gentagelser af favoritterne.
I alt får du:
48 ark karton
16 forskellige farver og designs
3 ark af hvert design
Karton i 200 g
Motiver fra Stitch og Toy Story
Produceret i Storbritannien
Kartonen er velegnet til blandt andet kortfremstilling, scrapbooking, lag-på-lag, die cutting og udskæring med skæremaskine.